Chat with us, powered by LiveChat
Debat

De kalder det fjumreår – vi kalder det dannelsesår

Zanzibar Højskolen

Er det et fjumreår at tage ud og erfare verden? At få indsigt i og lære om kulturforskelle? At udfordre sin egen personlige modningsproces gennem selvindsigt? At få kendskab til et miljø som adskiller sig fra det vante? Og vigtigst af alt: at udvikle sine sociale kompetencer?

Det mener vi ikke, men begrebet er tilsyneladende fuldt ud accepteret i samtlige danske medier og debatfora. I spørgsmålet omkring retfærdigheden af begrebet er det væsenligt at reflektere over to faktorer: Først og fremmest den egentlige betydning af begrebet fjumreår, dernæst hvad unge mennesker får ud af at tage et eller flere år fri efter afslutningen på deres gymnasiale uddannelse.

Fjumreår er en såkaldt “eufemisme”. Eufemisme er et spændende begreb som politikere og debatører ofte gør anvendelse af, hvis de ønsker at omskrive eller tabubelægge et ord, for at få det til at virke negativt og derved få accepthed til at udføre nye handlinger. I vores tilfælde ønsker man at skære ned på højskolernes støtte, samt at unge skal komme hurtigt igang med at studere og blive produktive. Derfor har man valgt at udbytte “dannelsesår” med “fjumreår”. Dette får med det samme folk til at tænke på drukfester på Sunny Beach, fremfor dets oprindelige udspring, nemlig en dannelses periode hvor unge fylder deres “refleksionsbagage”, ved for eksempel at prioriterer at få praktisk arbejdserfaring, eller sociale kompetencer og globaliseringerfaring ved for eksempel at tage på højskole på Zanzibar.

Fremdriftsreformen, som blev vedtaget i 2013, er et godt eksempel på, at vi unge i dag bliver presset hurtigt igennem uddannelsessystemet. Med reformen følger en række paragraffer, som blandt andet indbefatter en bonus til den studerende, som kommer hurtigere igennem studiet end normeret tid, afskaffelse af ekstraklip til studerende, som har mere end to sabbatår samt en afdæmpet regulering af SU’en. Alle faktorer spiller ind i forhold til, at den studerende presses igennem uddannelsessystemet i løbet af så få år som muligt. Konsekvensen heraf kan eksempelvis være, at unge ikke får taget kandidatgraden, da reglerne er så stramme, at de ikke tillader et pusterum, som kan være en nødvendighed for at vedligeholde en god motivation. En anden væsentlig konsekvens af en sådan reform kan være, at den unge i hast kommer til at vælge den forkerte uddannelse, og der kan efterfølgende danne sig en frygt for at skifte uddannelse på grund af økonomien.

Set fra vores perspektiv skaber det såkaldte ’fjumreår’ tværtimod et godt fundament at starte den videregående uddannelse på og giver ikke mindst et karriereforberedende skub, netop fordi man lærer at omgås forskellige personer – her kan det at opleve og blive en del af en anderledes kultur fremhæves som en meget lærerig faktor. Intensiteten i at være sammen med andre mennesker på en højskole gør, at vi som elever på Zanzibar Højskolen oplever at blive modnet på en helt anden måde. Hvad vi oplever her kan ikke sammenlignes med den type dannelse og undervisning, vi har fået i henholdsvis folkeskolen og gymnasiet.

For 45 år siden blev dette omtalte år kaldt en dannelsesrejse. Et ord, som vi mener, beskriver formålet og udbyttet af året meget bedre end fjumreår.

På baggrund af ovenstående, ser vi det relevant at spørge om, om der ikke er en større økonomisk gevinst for samfundet i at lade den unge vælge dannelsesåret fra eller til frem for at pace unge igennem uddannelsessystemet?

– Majbrit Mansø og Janne Kruchov Laursen

Leave a Reply