Chat with us, powered by LiveChat
AdventuresFrivilligt ArbejdeHøjskolelivetHvad sker der nu?

Mens der er sne og frost i Danmark…

By November 14, 2016 March 15th, 2017 No Comments

Mambo!

I denne uge, var vi en masse, der var på endnu en dykker-tur i det indiske ocean! Vi så en masse flotte fisk, og hold nu fast – HAJER! Det var helt fantastisk.

Et andet højdepunkt i ugen der er gået, er at vores super seje byggegruppe har ført deres basketballbane-projekt til måls! Vi var flere med nede at hjælpe med at finpudse, male og feje banen, og nu står den altså klar midt i Paje! Den er blevet smadder flot, og der er ingen tvivl om, at de lokale unge i byen får meget glæde af den.

Vi har også haft besøg af to praktikanter, Christian og Dorthe, fra Paul Petersens Idrætsinstitut, som stod for nogle af vores sportstimer. Da de læser på friluftslinjen, handlede det meget om at bruge sin krop og naturen, så vi fik sved på panden med en masse fede stafetter og akrobatiske lege på stranden.

I faget selvindsigt har vi været på udflugt i forbindelse med vores tema om ondskab. Turen gik til det tidligere slavemarked i Stone Town, hvor vi blev sat ind i Zanzibars triste historie om slaveri. Bagefter var vi ude at se de underjordiske grotter, som slaverne blev holdt skjult i, efter det blev forbudt at drive slavehandel. Det var enormt spændende og lidt vildt!

Ellers bruger vi vores tid på at nyde vores dejlige hjem her på Zanzibar. Vi dyrker fx yoga på stranden til solopgang, bader i det azurblå hav, og som I kan se i billededagbogen, forsøger vi også at bevare den gode form nede i  vores “trænings-tempel”. Vi var også et par piger, der var på visit hos heksedoktoren.
Alt er godt! 🙂

Leave a Reply