Chat with us, powered by LiveChat
Frivilligt ArbejdeHøjskolelivetKulturmødet

Sportsdag og workshops med DGI’s verdenshold!

By October 31, 2016 No Comments

Jeg kan fortælle jer én ting med sikkerhed: Når man leger en leg, hvor man skal side på ryggen af en fremmed mand og først hoppe ned, når man får øjenkontakt med en af de modsatte i legen, så er det super akavet, når man ikke kan få øjenkontakt med nogen.

Det var en af mine erfaringer med DGI Verdensholdet. For jer, der ikke kender til dette hold , vil jeg gerne fortælle lidt om dem. DGI Verdensholdet er et hold af elitegymnaster bestående af fjorten piger og fjorten drenge, som for øjeblikket er på verdensturne, hvor de opfører deres show: Imani.

Da verdensholdet ankom i dala dala’erne, hoppede de nærmest ud af vognene og var klar til at introducere en hel masse lege, som skulle ryste os lidt sammen inden vi gik i gang med workshopsne. Vi skulle gå kapgang, ligne palmer, giraffer og tuktuk’er, samt sidde på ryggen af hinanden. Det var så sjovt og så sluttede DGI Verdensholdet af med at kaste os ud i noget dans, før vi hver især blev delt op i grupper og sendt til henholdsvis Bwejuu skole, Paje skole eller ned til stranden.

Jeg var en af de heldige piger, som fik lov til at blive stegt nede på stranden. Jeg havde virkelig et par flotte cykelshorts, da jeg tog mine shorts af om aftenen. Men når man går på Zanzibar Højskolen kan dette vidst ikke undgås. Okay, lidt et sidespor, tilbage til Verdensholdet.

På stranden udfordrede Verdensholdet os med vejrmøller, pyramider og andre akrobatiske øvelser. Der gik helt barn i den, men der skal også være plads til at være et barn en gang imellen. Mange af Pajes turister kom og sprang med os rundt og grinede og hyggede sig utroligt meget. Men det vildeste der dog skete, var at der kom et gymnasthold fra Tanzania, som lavede en hel masse akrobatik, hvor de stod på hinandens hoveder.

Efter frokost oprandt det øjeblik, som alle havde ventet på: Sportsdagen for børnene i Paje. Verdensholdet medbragte deres airtracks og jeg tror, at de fik en smule kamp til stregen, for en ting man skal huske i Afrika: de har ikke en kø-kultur. Børnene hoppede, sprang og forsøgte at springe over, men verdensholdet stod fast og børnene fik en god oplevelse.

Jeg tror, de fik sig en lille overraskelse, da de skulle opføre deres show for os og børnene, for børnene ville så gerne deltage og hoppe med på tramboliner. Dog var det alt i alt et vellykket og et utroligt godt show.

Tak til DGI Verdensholdet for ømme muskler, røde arme og en hel masse fantastiske minder!

Skrevet af: Stine – Journalistgruppen

Leave a Reply

Vi bruker cookies til å huske innstillingene dine, statistikk og målrette annonser. Les mer her.

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close