Chat with us, powered by LiveChat
Kulturmødet

Staff-life

By March 18, 2016 No Comments

Hvem er staff? Staff er dine venner, dine beskyttere og din familie.
Ordet staff beskriver de ansatte på højskolen og hotellet ved siden af. Der er cirka 42 staff-people ansat, og de består udelukkende af lokale tanzanianere. Der er både nogle fra fastlandet, Tanzania, andre er fra Stone Town og andre fra den lokale by Paje.

Inden jeg tog på Zanzibar Højskolen vidste jeg godt, at der er folk, som arbejder på skolen og hotellet, men jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvor stor en del af hverdagen de egentlig er.
Udover at tilbringe meget tid med staff på skolen og hotellet tilbringer flere af os faktisk også rigtig meget tid med dem i fritiden. De er gerne med til af spille volley om eftermiddagen, og hver onsdag spiller vi fodbold med dem. Hver weekend kan dem der har lyst tage med ned på det lokale diskotek, ‘Jambo-bar’, som ligger på stranden. Her kan man altid finde de fleste fra staff på dansegulvet, og ligesom derhjemme bonder man ekstra godt over en øl i baren eller over en dans på strandens hvide sand. De er meget interesserede i at høre om den vestlige kultur og livet hjemme i Danmark. Snakken er god og humoristisk på trods af større eller mindre sprog- og kulturbarrierer.

Nærkontakten med staff er også med til at afkræfte mange fordomme om den afrikanske livstil. Selvom de er fattigere og har en anden levestandard, end vi har i vesten, har de det godt og er glade, og det er en virkelig stærk kontrast til de billeder fra nødramte områder, vi ser på TV. De billeder, som er med til at skabe det afrikanske billede for os, ligner slet ikke den virkelighed, jeg har mødt hernede. Folk er så glade, søde og imødekommende. De siger altid hej og spørger, hvordan man har det, hvilket nok også er en af grundende til, at forholdet mellem os elever og staff bliver så tæt i løbet af de fire måneder, vi er her. Allerede efter de to første uger begynder de fleste af os elever at være virkelig tæt på staff. De er gode til at vise interesse for os og vores liv her, og de vil gerne lære os at kende. Det lader til, at de er glade for, der kommer elever, og de elsker at lave sjov med os og er faktisk en større del af hverdagen, end man tit lige tænker over. Men hvad så, når vi tager hjem igen? Vi er jo også blevet en del af deres hverdag. Vi rejser hjem til trygge og vante omgivelser, og jeg er begyndt at tænke på det fra den anden side. Må det ikke være svært at komme så tæt på og lære nogle mennesker så godt at kende i løbet af de fire måneder, vi er her, hvorefter vi så ‘bare’ rejser hjem igen og ‘efterlader’ vores gode venner her og mister alt kontakt? Og sådan behøver det jo ikke være, for vi har de sociale medier, der kan hjælpe os til at holde kontakten.

Når folk siger, at man får venner for livet af at tage på højskole, så tror jeg på dem. Jeg vil altid betegne staff som mine venner. Staff er med til at gøre dit højskoleophold unikt og fantastisk.

Kira Varisha Elkjær

Leave a Reply

Vi bruker cookies til å huske innstillingene dine, statistikk og målrette annonser. Les mer her.

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close