“MIT LIVS BEDSTE OPLEVELSE!”

Hør om Amandas ophold på Zanzibar Højskolen

Historier fra Zanzibar Højskolen

 

Mambo! (Hej, på swahili) Mit navn er Kira Varisha Elkjær, jeg er 20 år gammel og bor i København. Jeg var elev på Zanzibar Højskolen i februar 2016.

 

Jeg hedder Janne Kruchow og kommer fra Varde, Vestjylland. Jeg var i foråret afsted i 4 fantastiske måneder på programmet Hands on Zanzibar med Zanzibar Højskolen

Kira

Jeg brugte første halvdel af mit sabbatår på at spare penge sammen, og sidste halvdel på at tage på højskole. Jeg var på et tidpunkt oppe at have fem jobs på en gang. Til trods for de mange og hårde arbejdstimer, var det alle pengene værd at tage på Zanzibar Højskolen. 

Hvorfor tog du på højskole i udlandet?

Det hele startede egentlig med, at jeg gerne ville til Tanzania, fordi jeg havde læst Afrika-trilogien af Jakob Ejersbo, men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke ville rejse derned alene. Jeg kom i tanke om, at jeg havde en veninde, der havde været på Zanzibar Højskolen, så jeg skrev til hende og tjekkede deres hjemmeside ud.

Hvad var din største oplevelse?

Man har så mange specielle, unikke og fantastiske oplevelser med hjem, at det er enormt svært at vælge. Fordi jeg startede med at ville derned på grund af Jakob Ejersbo og hans bøger, så tror jeg min største oplevelse var i den frivillige rejseuge, da jeg besøgte byen Moshi og Jakob Ejersbos gamle skole ISM.

En anden ting var nok også at opleve så mange fede ting med en masse dejlige mennesker, både danskere, nordmænd og tanzaniere. Jeg har virkelig fået venner for livet på tværs af kulturer og landegrænser!

Vil du anbefale opholdet til andre?

JA! Jeg vil anbefale alle at gøre det! Man lærer enormt meget af både de fag som Zanzibar Højskolen tilbyder, men også af menneskerne og omgivelserne. Det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv. Uden at vide specielt meget om højskoler i Danmark, så har det at kombinere højskole med flot natur og fremmedkultur været helt specielt.

Hvad er dine fremtidsplaner?

I den nærmeste fremtid står den på at spare op til at rejse til Zanzibar igen. Derefter regner jeg med at søge ind på antropologistudiet, hvilket faktisk skyldes Kulturforståelsesfaget på Zanzibar Højskolen. Det var virkelig spændende og underviseren var vildt god. Det gav mig lyst til at lære mere om kultur og mennesker. Mit højskoleophold på Zanzibar Højskolen har klart været med til at forme mine fremtidsplaner.

Janne

Mit ophold har lært mig at være åben og udadvendt i mødet med nye mennesker og en anderledes kultur. Tingene er ikke altid så sort/ hvid, som det fremgår i medierne.
Jeg har fungeret, som en der skulle lære fra mig og undervise andre, men jeg tror faktisk, at jeg er den, der har lært mest.

Hvad var din største oplevelse?

Min største oplevelse har uden tvivl været at opleve børnenes store energiniveau. I starten var det en stor udfordring, men efterhånden blev vi bedre til at acceptere og takle uro. For selvom det var en barriere for at kunne lære børnene det, vi havde planlagt, så gjorde det mig også begejstret at møde så glade børn i Afrika. I forlængelse af dette vil jeg sige, at en anden stor oplevelse har været at møde en afrikansk befolkning, som faktisk har det rigtig godt, og som er åbne og utrolig gæstfrie.

Har du gjort en forskel?

Selvfølgelig vil jeg mene, at jeg har lært klasserne lidt engelsk, som jeg håber de vil få glæde af. Når det er sagt, så synes jeg, at det vigtigste jeg har bidraget til, har været smil, leg og glæde. Vi har brugt meget tid på at lege med børnene, hvilket uden tvivl har skabt smil på læberne hos både dem og os, og som har været en vigtig kulturudveksling.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Mit ophold på Zanzibar Højskolen har kun givet mig lyst til at rejse mere. Derfor er planen lige nu, at jeg skal have endnu et sabbatår og forhåbentlig ud og opleve mere af verden. Jeg er ikke nået så langt med uddannelsesplaner, men på et tidspunkt, når jeg er klar, så kunne jeg måske godt tænke mig at læse noget pædagogik kombineret med psykologi – Vi må se hvad tiden bringer.

Ville aldri vært opplevelsen foruten. Oppholdet utfordrer dine synspunkter og komfortsoner, gir deg redskaper til å forstå både det ukjente og det kjente.

Heidi Strand

Fantastisk ophold. Mødte en helt utrolig flok mennesker, samt fik en masse redskaber med i bagagen hjem.

Mads Brandbyge

En helt igennem fantastisk måde at stifte bekendtskab med Afrika på. Det er en af de bedste beslutninger jeg har taget i mit liv.

Mads Schou

Følg livet på Zanzibar Højskolen